En kunde har fået varen eller ydelsen, fakturaen er sendt, og betalingsfristen er tredive eller tres dage. I mellemtiden skal løn, husleje og leverandører betales. For mange små og mellemstore virksomheder er det her, likviditeten bliver presset, selv om ordrebogen er fyldt og regnskabet viser overskud.
Factoring er en måde at løse det på: Du sælger dine udestående fakturaer til et finansieringsselskab og får en stor del af pengene med det samme. Det kan give luft i økonomien, men det koster, og det passer ikke til alle. Her får du overblik over, hvordan det virker, og hvornår det giver mening.
Hvad er factoring?
Factoring betyder, at du overdrager retten til at få betaling på dine fakturaer til et factoringselskab. Selskabet udbetaler typisk en stor del af fakturabeløbet kort tid efter, at du har sendt fakturaen. Resten, fratrukket selskabets gebyr og renter, får du, når kunden har betalt.
Kunden skal derefter betale til factoringselskabet i stedet for til dig. I mange tilfælde ved kunden det, fordi fakturaen får en tekst om, hvor beløbet skal indbetales. Der findes også løsninger, hvor det er mere diskret, men de skal aftales konkret med selskabet.
Det er vigtigt at skelne mellem factoring og et almindeligt lån. Du låner ikke penge, men sælger en fordring. Finansieringen følger derfor din omsætning: Sælger du mere, kan du få mere udbetalt. Sælger du mindre, falder finansieringen tilsvarende.
Sådan fungerer det i praksis
Forløbet ser som regel sådan ud: Du indgår en aftale med et factoringselskab, som vurderer din virksomhed og dine kunder. Du leverer varen eller ydelsen og sender fakturaen, enten gennem selskabets system eller med en henvisning til dem. Selskabet udbetaler en aftalt del af beløbet hurtigt. Når kunden har betalt fakturaen til selskabet på forfaldsdagen, udbetaler selskabet restbeløbet til dig efter fradrag af gebyr og rente.
Selskabet vurderer ikke kun dig, men i høj grad dine kunder. Det er kundernes evne til at betale, der afgør, om fakturaerne kan finansieres. Det betyder, at en ung virksomhed med solide, store kunder nogle gange kan få finansiering, selv om banken er tøvende.
Med eller uden regres
Når du læser en factoringaftale, er det vigtigt at forstå, hvem der bærer risikoen, hvis kunden ikke betaler.
Med regres
Betaler kunden ikke, kan factoringselskabet kræve pengene tilbage fra dig. Du har altså stadig tabsrisikoen, og factoring fungerer reelt som en slags kortfristet finansiering. Det er ofte den billigste variant.
Uden regres
Her overtager selskabet i et vist omfang risikoen for, at kunden ikke kan betale. Det giver mere tryghed, men er dyrere. Typisk gælder det kun fakturaer, som selskabet på forhånd har godkendt, og der kan være begrænsninger, for eksempel hvis kunden bestrider kravet, fordi der er fejl i leverancen. Læs derfor vilkårene grundigt. Uden regres betyder ikke, at du aldrig kan komme til at miste pengene.
Hvornår giver factoring mening?
Factoring er mest oplagt, når problemet er tid, ikke rentabilitet. Din forretning er sund, men pengene kommer for sent.
Det kan være relevant, når:
- din virksomhed vokser hurtigt, og væksten æder likviditeten, fordi du skal betale for materialer og løn, før kunderne betaler
- du har få, store og pålidelige kunder med lange betalingsfrister
- du er i en branche med sæsonudsving, hvor omsætningen kommer i bølger
- du ikke kan eller vil optage et banklån, eller ikke har sikkerhed at stille
- du har brug for at kunne sige ja til en stor ordre, som kræver forudgående indkøb
Det kan også være en fordel, at finansieringen vokser med omsætningen. En kassekredit har et fast loft, men factoring følger de fakturaer, du udsteder.
Er du i tvivl, så regn på, hvad en ekstra uge uden likviditet koster dig i dag: rykkergebyrer, tabte rabatter hos leverandører eller en ordre, du måtte takke nej til. Sammenlign med, hvad factoring ville koste i samme periode.
Hvornår bør du lade være?
Factoring er ikke en løsning på en forretning, der ikke tjener penge. Hvis dine marginer er så små, at gebyrer og renter æder overskuddet, flytter factoring bare problemet. Det kan i værste fald skjule, at prissætningen eller omkostningerne ikke hænger sammen.
Vær også forsigtig, hvis du har mange små kunder med små fakturaer. Gebyrer, der regnes pr. faktura, kan fylde meget, og administrationen bliver tungere. Det samme gælder, hvis dine kunder ofte bestrider fakturaer eller betaler uregelmæssigt, for så vil selskabet enten afvise fakturaerne eller trække dem tilbage.
Overvej endelig relationen til kunderne. Nogle oplever det som et signal om, at virksomheden er presset, mens andre slet ikke bemærker det. Kender du dine kunder, kan du vurdere, hvordan det modtages. Vær i hvert fald åben om det fra start, så ingen betaler til forkert konto.
Hvis du allerede har en bank, der har pant i dine tilgodehavender, skal du tale med banken, før du indgår en factoringaftale. Det kan ofte ikke kombineres uden videre.
Hvad koster det, og hvad skal du spørge om?
Prisen består som regel af et gebyr og en rente på det udbetalte beløb, så længe fakturaen er åben. Der kan være oprettelsesgebyrer, faste minimumsbeløb, gebyrer for kreditvurdering af kunder og regler om opsigelse. Den samlede pris afhænger af din branche, dine kunder og aftalens form, så bed om et konkret tilbud, og regn det om til en årlig omkostning, så du kan sammenligne det med andre former for finansiering.
Stil disse spørgsmål, før du skriver under:
- Hvilke omkostninger er der i alt, også de, der ikke fremgår af forsiden af tilbuddet?
- Er der krav om, at alle fakturaer skal sælges, eller kan du vælge enkelte kunder?
- Hvad sker der, hvis en kunde bestrider fakturaen eller betaler for sent?
- Hvor lang er bindingsperioden, og hvordan opsiger du?
- Hvordan ser kunden aftalen, og hvem kontakter kunden ved forsinket betaling?
Få gerne din revisor til at kigge på aftalen. Revisoren kan også hjælpe med at vurdere, hvordan factoring skal behandles i regnskabet, og hvad det betyder for dine nøgletal og for samarbejdet med banken. Skal aftalen gennemgås juridisk, så spørg en advokat.
Alternativer til factoring
Før du vælger, så overvej, om du kan løse problemet billigere eller enklere.
Du kan forkorte betalingsfristerne i dine vilkår, bede om forudbetaling eller acontobetaling på større opgaver, eller give en lille rabat for hurtig betaling. Du kan sende fakturaer hurtigere og følge op systematisk, så rykkere sendes, så snart fristen er overskredet. Mange virksomheder taber likviditet blot på langsom fakturering.
Du kan også tale med din bank om en kassekredit eller et driftslån, eller forhandle længere betalingsfrister med dine leverandører. Er behovet midlertidigt, kan det ofte løses med enklere midler end factoring.
Kort sagt
Factoring giver dig hurtig adgang til penge, der ellers ligger i udestående fakturaer. Det er mest relevant for sunde, voksende virksomheder med solide kunder og lange betalingsfrister. Det er dyrere end mange andre former for finansiering og løser ikke et underliggende lønsomhedsproblem.
Sammenlign tilbud, forstå forskellen på med og uden regres, og læs vilkårene om gebyrer og opsigelse. Tal med din revisor og din bank, før du beslutter dig.
