Din virksomhed har fundet en vej at vokse på. Måske skal du ansætte flere, købe maskiner, åbne en ny afdeling eller lægge penge i lager, før kunderne kommer. Så melder spørgsmålet sig hurtigt: Hvor kommer pengene fra? De tre klassiske svar er banken, en investor eller din egen opsparing, og de passer til vidt forskellige situationer.
Der findes ikke et rigtigt svar for alle. Valget handler om, hvor meget risiko du vil bære selv, hvor meget af ejerskabet du er villig til at dele, og hvor hurtigt væksten skal ske. Her får du en gennemgang af de tre veje og nogle spørgsmål, du kan stille dig selv, før du beslutter dig.
Start med behovet, ikke kilden
Mange begynder med at spørge, hvem der vil give dem penge. Det er den forkerte rækkefølge. Start i stedet med at beskrive, hvad pengene skal bruges til, hvor meget du reelt har brug for, og hvornår de begynder at give afkast.
Der er stor forskel på en investering i en maskine, der kan holde i mange år, og et behov for at dække lønninger, mens en ny kunde stadig mangler at betale. Det første er en investering, som ofte kan finansieres med lån. Det andet er et likviditetsbehov, som kræver en anden løsning.
Lav et regnestykke med et realistisk scenarie og et forsigtigt scenarie. Hvad sker der, hvis salget kommer tre måneder senere end planlagt? Hvis svaret er, at virksomheden så ikke kan betale sine regninger, skal finansieringen have luft i sig. Det er bedre at låne lidt for meget til en fornuftig pris end lidt for lidt og komme i klemme midt i væksten.
Banklån: forudsigeligt, men med krav
Et banklån er den mest kendte løsning. Du låner et beløb, betaler renter og afdrag og beholder hele ejerskabet. Når lånet er tilbagebetalt, er forholdet slut, og banken har ingen indflydelse på, hvordan du driver virksomheden i det daglige.
Det taler for
Du bevarer ejerskabet og kontrollen. Omkostningerne er kendte på forhånd, så du kan lægge dem ind i budgettet. Og et lån kan tilpasses det, du skal bruge det til: et afdragslån til udstyr, en kassekredit til udsving i likviditeten eller et lån med sikkerhed i en ejendom.
Det taler imod
Banken vil have sikkerhed for, at pengene kommer tilbage. Det kan være pant i aktiver, kaution eller et krav om, at du som ejer stiller personlig sikkerhed. Er din virksomhed en personligt ejet virksomhed, hæfter du i forvejen med privatformuen. Er den et selskab, kan en personlig kaution betyde, at du alligevel kommer til at hæfte for lånet.
Banken ser også på dine tal. Nye virksomheder og virksomheder med svingende resultater oplever ofte, at lånemulighederne er mere begrænsede. Forbered derfor et solidt oplæg med regnskaber, budget, likviditetsplan og en forklaring på, hvorfor væksten er realistisk. Det gør forskellen på et hurtigt ja og et langt forløb. Spørg gerne flere banker, og sammenlign vilkårene, ikke kun renten.
Husk også, at et lån skal betales, uanset om væksten kommer. Afdragene løber videre i dårlige måneder.
Investorer: penge og viden, men også medejere
En investor giver dig kapital til gengæld for en andel af virksomheden. Du har ikke faste afdrag, og hvis det går galt, skylder du ikke investoren penge tilbage på samme måde som over for en bank. Til gengæld giver du en del af ejerskabet fra dig, og det er ikke noget, du får tilbage uden videre.
Hvem er investorer?
Det kan være private, der investerer i små og mellemstore virksomheder, ofte med erfaring fra en bestemt branche. Det kan være en kollega eller en kunde, der tror på idéen. Og det kan være professionelle kapitalfonde, som typisk går efter virksomheder med stort vækstpotentiale og en klar plan for, hvordan investeringen skal omsættes til afkast.
Hvad koster det?
Prisen er ikke en rente, men en andel af fremtidens overskud og af virksomhedens værdi. Hvis virksomheden bliver meget værdifuld, kan det vise sig dyrere end et banklån. Dertil kommer, at investoren ofte stiller krav om indflydelse, for eksempel plads i bestyrelsen, rapportering eller samtykke til store beslutninger.
Det kan også give noget, som penge alene ikke kan. En god investor bringer netværk, erfaring og kritiske spørgsmål med sig. Spørg dig selv, om du vil have denne person med i mange år, for et medejerskab er sværere at afslutte end et lån.
Få altid en advokat til at gennemgå aftalerne. Det gælder både ejerandele, aktionær- eller anpartshaveroverenskomst og regler for, hvad der sker, hvis en af parterne vil ud.
Egen opsparing: frihed med en pris
Den tredje vej er at bruge dine egne penge eller lade virksomheden vokse for sit eget overskud. Det er den billigste finansiering i kroner og ører, for der er ingen renter og ingen medejere. Du bestemmer selv tempoet.
Ulempen er, at væksten bliver langsommere, og at du binder egen formue i en enkelt virksomhed. Hvis den går dårligt, risikerer du både virksomheden og de penge, du har lagt i den. Mange ejerledere undervurderer, hvor stor en del af deres samlede økonomi det bliver, når der både er løn, pension og opsparing, som afhænger af den samme virksomhed.
En tommelfingerregel er at beholde en privat buffer, som du kan leve af, uden at virksomheden skal levere. Lad ikke hele opsparingen gå til virksomheden, selv om du har fuld tillid til planen.
At vokse for egne midler passer især godt, når væksten kan tages i små skridt: en ekstra medarbejder, når omsætningen kan bære det, eller et nyt udstyr, når kassen tillader det. Skal du derimod have fat i et stort beløb på én gang, rækker opsparingen sjældent langt nok.
Andre muligheder, du kan overveje
De tre klassiske veje er ikke de eneste. Du kan også kigge på disse muligheder:
- Leasing af udstyr eller biler, så du ikke binder kapital i det, du skal bruge.
- Factoring eller anden finansiering af udestående fakturaer, hvis likviditeten er presset af lange betalingsfrister.
- Crowdfunding, hvor mange mindre investorer eller kunder støtter et konkret projekt.
- Offentlige ordninger og tilskud til udvikling, innovation eller eksport. Hos Erhvervsstyrelsen og på Virk.dk kan du få overblik over, hvad der findes, og hvilke betingelser der gælder.
Ofte er den bedste løsning en blanding. Et mindre banklån til udstyr, lidt egenkapital fra ejeren og en leveranceaftale med længere betalingsfrister kan tilsammen give et mere robust fundament end én stor finansieringskilde.
Sådan vælger du
Gå systematisk til værks, og stil dig selv disse spørgsmål.
Hvor sikkert er afkastet? Er investeringen forudsigelig, for eksempel udstyr der erstatter timer, du i dag betaler for, er lån ofte oplagt. Er den usikker, for eksempel et nyt marked, kan en investor, der deler risikoen, være mere passende.
Hvor meget kontrol vil du beholde? Hvis du ikke vil dele beslutninger, peger det mod bank eller egen opsparing.
Hvor hurtigt skal du vokse? Hvis konkurrenterne er på vej ind, og du kan miste et marked, kan ekstern kapital give et forspring, som egen opsparing ikke kan.
Hvad kan du tåle at miste? Det er det vigtigste spørgsmål. Vær ærlig om, hvad der sker, hvis planen ikke holder.
Tal med din revisor, før du beslutter dig. Han eller hun kender dine tal og kan hjælpe dig med at regne på, hvad de forskellige løsninger betyder for likviditet, resultat og skat. Spørg også en advokat, hvis der skal laves aftaler med investorer eller kautioner til banken.
Kort sagt
Banklån giver dig forudsigelighed og lader dig beholde ejerskabet, men kræver sikkerhed og faste betalinger. Investorer kan give både kapital og erfaring, men du deler ejerskab og indflydelse. Egen opsparing er billig og giver frihed, men væksten går langsommere, og du risikerer din egen formue.
Beskriv behovet først, regn på det forsigtige scenarie, og vælg den løsning, du kan holde til, også hvis det går langsommere end planlagt. Ofte er en kombination af flere kilder den mest robuste vej.
