Selvstændig ved siden af jobbet: sådan starter du en bibeskæftigelse

Mange går rundt med en idé til egen virksomhed, men færre har lyst til at give slip på en fast løn, før de ved, om idéen kan bære. En bibeskæftigelse er en mellemvej. Du beholder dit job og prøver forretningen af i det små, mens du stadig har en indtægt at falde tilbage på.

Det betyder dog ikke, at du kan starte uden at tænke dig om. Du har en arbejdsgiver, du skal tage hensyn til, du har offentlige regler at forholde dig til, og du har kun et begrænset antal timer. Her får du et overblik over, hvad du bør afklare, før du går i gang.

Læs din ansættelseskontrakt først

Det første skridt er ikke at oprette virksomhed, men at læse dit ansættelsesbevis eller din kontrakt, og eventuelt også overenskomst og personalehåndbog. Mange kontrakter har bestemmelser om bibeskæftigelse. Du kan også finde en konkurrenceklausul, en kundeklausul eller en tavshedspligt, som sætter grænser for, hvad du må lave ved siden af.

Selv hvis kontrakten er tavs, har du som lønmodtager generelt en loyalitetspligt over for din arbejdsgiver. Du kan ikke uden videre sælge til din arbejdsgivers kunder, bruge virksomhedens oplysninger eller drive en forretning, der konkurrerer direkte med den.

Det mest almindelige råd er derfor at tale åbent med din leder. Mange arbejdsgivere har ikke noget imod en bibeskæftigelse, så længe den ikke konkurrerer, og så længe den ikke går ud over dit arbejde. Få gerne aftalen på skrift, så der ikke opstår tvivl senere. Er du i tvivl om, hvad din kontrakt tillader, kan din fagforening eller en jurist hjælpe dig.

Vælg en idé, der passer ind i en travl hverdag

Ikke alle forretningsidéer egner sig til at blive drevet i aftentimerne og weekenderne. Spørg dig selv, hvornår dine kunder forventer, at du er tilgængelig. Hvis de ringer klokken ti på en tirsdag, bliver det svært at kombinere med en fuldtidsstilling. Hvis de kan nøjes med et svar om aftenen, eller hvis arbejdet kan planlægges frit, er det lettere.

Det er ofte en fordel at tage udgangspunkt i noget, du allerede kan. Det kan være en faglig viden fra dit job, et håndværk eller en kreativ evne, som andre gerne vil betale for. Så skal du ikke også bruge tid på at lære et helt nyt fag, mens du prøver at finde ud af, om der er et marked.

Hvor meget tid har du reelt?

Gør det konkret. Skriv ned, hvor mange timer om ugen du kan afsætte, uden at det går ud over familie, søvn og dit faste arbejde. Træk så en buffer fra, for der kommer altid uforudsete ting. Mange undervurderer, hvor meget tid der går med alt det, der ikke er selve opgaven: tilbud, mails, regnskab, kørsel og opfølgning.

Hold investeringen lille

Så længe du ikke ved, om der er kunder nok, bør du undgå store investeringer. Start med det udstyr, du allerede har, lej frem for at købe, og vent med dyr hjemmeside, lokaler eller lager, til du har betalende kunder. Det er billigere at lære af de første opgaver end at gætte på forhånd.

Skat, moms og a-kasse: tjek reglerne hos de rette

Her er det vigtigt at holde sig til de aktuelle regler, for de ændrer sig, og de afhænger af din situation. Nedenfor er de emner, du som minimum bør undersøge. Detaljerne finder du hos Skat, Virk.dk og din a-kasse, og en revisor kan hjælpe, hvis du er i tvivl.

Indtægt fra en bibeskæftigelse skal generelt oplyses til Skat, uanset om den er stor eller lille. Skat vurderer ud fra de konkrete forhold, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller en hobby, og det har betydning for både skat og fradrag. Du skal også være opmærksom på, at skatten ikke bliver trukket automatisk, sådan som den gør på din løn. Du skal selv sørge for, at din forskudsopgørelse passer, og at du har penge til at betale.

Moms er et andet emne. Om du skal momsregistreres, afhænger blandt andet af din omsætning og af, hvad du sælger. Grænserne ændrer sig, så tjek dem hos Skat, inden du sender din første faktura. Du skal også være opmærksom på de regler, der gælder for bogføring og opbevaring af bilag.

Er du medlem af en a-kasse, bør du kontakte den, før du starter. Selvstændig virksomhed ved siden af et job kan have betydning for din ret til dagpenge, hvis du senere bliver ledig. Reglerne er ikke de samme for alle, og et opkald i forvejen kan spare dig for en ubehagelig overraskelse senere. Det samme gælder pension og forsikringer: Tjek, om din nuværende dækning også gælder for arbejdet i din egen virksomhed.

Vælg virksomhedsform med omtanke

De fleste starter som enkeltmandsvirksomhed. Den er enkel at oprette, kræver ikke en startkapital, og du kan registrere den på Virk.dk. Til gengæld hæfter du personligt for virksomhedens gæld, og det skal du have gjort op med dig selv, især hvis du arbejder med dyre materialer, rådgivning med stort ansvar eller store kontrakter.

Et anpartsselskab giver begrænset hæftelse, men det kræver kapital ved stiftelsen og mere administration, blandt andet i form af årsrapport og regler om, hvordan du tager penge ud. For mange er det for tungt i en prøvefase.

Du kan som regel omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et selskab senere, hvis forretningen vokser. Tal med en revisor om, hvad der giver mening i din situation, og læs om kravene hos Erhvervsstyrelsen.

Hold styr på økonomien fra første dag

Det er fristende at lade den lille forretning flyde sammen med privatøkonomien. Gør det ikke. Opret en særskilt bankkonto til virksomheden, og lad alle indtægter og udgifter gå gennem den. Det gør bogføringen lettere, og det giver dig et klart billede af, om du tjener penge.

Gem alle bilag, og brug et bogføringsprogram fra start. Gør bogføring til en fast vane, fx en halv time om ugen, frem for en stor opgave, der hober sig op frem mod en frist. Sæt også løbende penge til side til skat og eventuel moms, så du ikke står med en regning, du ikke kan betale.

Sæt en pris, der dækker mere end din timeløn

En almindelig fejl er at tage sin nuværende timeløn og bruge den som pris. Som selvstændig skal prisen dække mere end det. Du har ingen betalt ferie, ingen løn under sygdom, ingen pensionsindbetaling fra en arbejdsgiver, og du bruger ulønnet tid på salg og administration.

Regn baglæns. Hvad vil du som minimum have ud af en times arbejde, og hvor mange af dine timer kan du realistisk fakturere? Læg udgifter, skat og tid til administration oven i. Det giver ofte en højere pris, end du først troede. Hvis markedet ikke vil betale den, er det en vigtig information om din idé, og det er bedre at få den nu end efter et år.

Beskyt både dit job og dig selv

Hold en tydelig grænse mellem de to ting. Brug ikke din arbejdsgivers tid, computer, e-mail eller telefon til din egen virksomhed, og besvar ikke kundemails midt i en arbejdsdag. Det er både et spørgsmål om loyalitet og om at undgå konflikter, der kan koste dig jobbet.

Husk også dig selv. Mange undervurderer, hvor krævende det er at have to arbejdspladser. Aftal faste tidspunkter for din egen virksomhed, og hold fri nogle dage. Reglerne om arbejdstid og hvile gælder også, når du arbejder for flere, så spørg Arbejdstilsynet eller din fagforening, hvis du er usikker.

Hvornår er det tid til at gå videre?

Der er ikke ét rigtigt tidspunkt, men nogle tegn er værd at lægge mærke til. Har du faste kunder, der kommer igen? Siger du nej til opgaver, fordi du ikke har tid? Dækker indtjeningen ved siden af mindst de udgifter, du har til at leve for? Og har du en opsparing, der kan holde dig oppe i en periode, hvor der er færre kunder?

Hvis svaret er ja, kan du begynde at regne på et fuldtidsmål. Hvis svaret er nej, er det helt i orden at blive ved med at drive virksomheden som en bibeskæftigelse. Den kan godt være en god forretning i sig selv.

Sådan kommer du i gang

Hvis du vil starte, kan du tage disse skridt i rækkefølge:

  • Læs din kontrakt, og tal med din leder.
  • Afklar skat, moms og dagpengeregler hos Skat og din a-kasse.
  • Registrér virksomheden på Virk.dk, når du er klar.
  • Opret en særskilt bankkonto, og vælg et bogføringsprogram.
  • Sæt en pris, der dækker mere end din timeløn.
  • Aftal med dig selv, hvor mange timer du bruger, og følg op efter nogle måneder.

En bibeskæftigelse er en god måde at prøve en idé af uden at sætte din økonomi på spil, men kun hvis du har styr på rammerne. Brug tid på det grundlæggende i starten, og tag en revisor med ind over, hvis du er i tvivl.

Scroll to Top